Danmarks Grundforskningsfond, den statsfinansierede fond, som støtter dansk forskning inden for alle videnskabsområder, har placeret penge i en lang række selskaber inden for kul, olie og gas. Herunder nogle af de mest forurenende virksomheder på verdensplan. Det til trods for, at Grundforskningsfonden ifølge sin egen investeringspolitik skal understøtte Parisaftalens mål om at sænke den globale udledning af drivhusgasser.
Det viser Grundforskningsfondens investeringsportefølje, som Fundats i samarbejde med mediet Danwatch har fået indsigt i.
Porteføljen omfatter investeringer i mindst 40 selskaber, som beskæftiger sig med kul, olie eller gas. Det står klart, når man sammenholder listen med den anerkendte tyske organisation Urgewalds internationale registre over selskaber i den fossile industri.
Flere selskaber på listen hører til nogle af de allerstørste CO2-udledere på verdensplan, såsom franske Total, canadiske Fortis, britiske Shell og de amerikanske selskaber Occidental, NextEra Energy og Dow.
"Det Internationale Energiagentur og FN's Klimapanel har slået fast, at hvis vi skal nå Parisaftalens mål, så skal vi sætte fuld stop for nye fossile projekter. Og mange af selskaberne på Grundforskningsfondens investeringsliste bryder med det princip," siger Thomas Meinert Larsen, kampagneleder for Ansvarlig Fremtid, en gruppe i Klimabevægelsen med fokus på klimavenlige investeringer.
En portefølje med de her investeringer er jo ikke i overensstemmelse med, hvad Grundforskningsfonden selv skriver.
Jens Hesselbjerg Christensen – professor i klimafysik, Københavns Universitet
Sortlistet
Langt størstedelen af de fossile selskaber i Grundforskningsfondens investeringsportefølje har så klimaskadelige aktiviteter, at de i dag er sortlistet af danske pensionsselskaber. Af de 40 fossile selskaber, som Grundforskningsfonden er med til at finansiere, kan 37 selskaber findes på forskellige pensionskassers eksklusionslister.
Flere af investeringerne i den fossile industri er ifølge eksperter i strid med i Grundforskningsfondens egen politik for ansvarlige investeringer. Her skriver fonden, at den investerer i overensstemmelse med Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under to grader og helst halvanden grader.
Det kræver, at udledningen af globale drivhusgasser bliver halveret inden 2030, og at drivhusgasserne i 2050 har neutral klimapåvirkning. Grundforskningsfonden "støtter denne overgang og tager højde for dette ved at investere i overensstemmelse med Parisaftalens mål," hedder det i fondens investeringspolitik.
"Jeg mener ikke, at Grundforskningsfonden lever op til de flotte ord. Disse investeringer står i modstrid til ambitionen om at understøtte Parisaftalen. Det står klart, når man ser på, hvad de pågældende selskaber foretager sig," siger Thomas Meinert Larsen.
Samme vurdering lyder fra Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Han forsker i menneskeskabte klimaforandringer, har i mange år været medlem af FN’s klimapanel og er hovedforfatter på adskillige af klimapanelets store rapporter.
"En portefølje med de her investeringer er jo ikke i overensstemmelse med, hvad Grundforskningsfonden selv skriver. Det er den simpelthen ikke," siger Jens Hesselbjerg Christensen.
"For at nå Parisaftalens mål skal emissionerne nedbringes. Og er det så i overensstemmelse med Parisaftalen at understøtte selskaber, som er store udledere? Det ærlige svar er nej, det er det ikke," siger han.
Sådan har vi gjortDanmarks Grundforskningsfond er omfattet af offentlighedsloven, og Fundats har fået aktindsigt i fondens samlede investeringsportefølje pr. 31. oktober 2023. Enkelte aktier på listen er siden blevet solgt.
Fundats har gennemgået og analyseret investeringerne i samarbejde med mediet Danwatch, som har samlet en database med den tyske organisation Urgewalds registre.
Danwatch har udarbejdet en liste over fondens investeringer, der optræder i Urgewalds toneangivende registre Global Coal Exit List eller Global Oil and Gas Exit List. De er senest opdateret i november 2023. Fundats har bearbejdet listen og foretaget yderligere research om selskaberne, herunder deres aktiviteter og planlagte investeringer.
Danwatch har for nylig omtalt, at Grundforskningsfondens aktieliste også omfatter kontroversielle våbenproducenter.
Statens penge
Grundforskningsfondens investeringer i fossile selskaber svarer samlet til over 84 millioner kroner.
Og netop fordi der er tale om statens penge, er argumenterne mod at finansiere fossile selskaber særligt tunge, vurderer Thomas Meinert Larsen. Danmarks Grundforskningsfond blev oprettet af Folketinget i 1991 med det formål at finansiere "fremragende grundforskning på højeste internationale niveau" og styrke dansk forskning. Fonden er stiftet ved lov og har i dag en formue på 4,7 milliarder kroner.
"Danmark har underskrevet Parisaftalen, og så bør konsekvensen være, at statslige organisationer virkelig lægger sig i selen for at efterleve den ambition. Men hvis alle investorer gør, som Grundforskningsfonden gør, så kommer vi ikke til at indfri Parisaftalen," siger Thomas Meinert Larsen.
Parisaftalen blev indgået af de 196 medlemslande i FN's klimakonvention under COP21 i Paris i 2015. Den er en juridisk bindende klimaaftale og udgør det vigtigste skridt på vejen til en global omstilling til lavere udledning af drivhusgasser.
"Når man for eksempel investerer i selskaber som Occidental, så ønsker man jo, at det skal gå selskabet godt. Og det ønske kan man jo ikke have, hvis man vil understøtte Parisaftalen," siger Thomas Meinert Larsen med henvisning til den udskældte amerikanske olie- og gasgigant, som blandt andet er kendt for sine fracking-aktiviteter, og som er sortlistet af flere danske pensionsselskaber.
Planer om flere sorte brændsler
På Grundforskningsfondens hjemmeside kan man læse, at fonden ikke investerer i virksomheder med høj udvinding af termisk kul, olie og gas fra tjæresand eller kraftproduktion fra termisk kul. Konkret må maksimalt fem procent af selskabernes omsætning stamme fra udvinding af termisk kul eller tjæresand. Og 30 procent af omsætningen må stamme fra kraftproduktion fra termisk kul.
Hvis en virksomhed har "en troværdig og seriøs plan for at afhænde aktiviteter inden for termisk kul og/eller tjæresand eller omstiller sig til Parisaftalens mål", kan virksomheden godt indgå i porteføljen, selvom de omtalte grænser ikke overholdes, og Grundforskningsfonden tager forbehold for, at "investeringsforeningerne kan have andre kriterier end ovenstående".
Blandt Grundforskningsfondens investeringer finder man således også energikoncerner som tyske E.ON og schweiziske Partners Group, som har aktiviteter inden for olie eller gas, men som samtidig hører til de mere progressive energiselskaber inden for omstillingen til CO2-neutral energi.
Adskillige af selskaberne på listen har derimod aktiviteter inden for termisk kul, det mest forurenende af alle fossile brændsler, og ifølge Urgewalds databaser har tre af selskaberne ligefrem planer om at udvide forretningen inden for kul. Det drejer sig om de japanske selskaber Idemitsu og Sumitomo samt amerikanske Air Products and Chemicals. Aktierne i de to japanske selskaber har Grundforskningsfonden dog for nyligt solgt, efter at Fundats og Danwatch har fået aktindsigt i investeringsporteføljen.
Flere andre selskaber i porteføljen har planer om at ekspandere inden for olie eller gas, eksempelvis Total, Shell og det spanske selskab Repsol.
Hvis alle investorer gør, som Grundforskningsfonden gør, så kommer vi ikke til at indfri Parisaftalen.
Thomas Meinert Larsen – kampagneleder, Ansvarlig Fremtid
I Grundforskningsfondens portefølje finder man også eksempler på selskaber med aktiviteter inden for tjæresand, som fonden selv fremhæver i sin investeringspolitik, og som er en særligt kontroversiel energikilde, fordi udvindingen i Canada har alvorlige miljømæssige konsekvenser, efterlader store mængder giftigt affald og udleder langt mere CO2 end konventionel olieproduktion.
Således finder man de to canadiske selskaber Pembina Pipeline Corporation og energiselskabet TC Energy, som herhjemme især er kendt for at stå bag den omstridte olierørledning Keystone, på Grundforskningsfondens aktieliste. Begge selskaber har en omsætningsandel relateret til tjæresand, som overskrider Grundforskningsfondens egne grænser på fem procent, begge selskaber er i gang med at udvide deres fossile aktiviteter, og begge er sortlistet hos flere danske pensionskasser.
"Når der er selskaber på listen, der udvider deres aktiviteter inden for fossile brændsler, behøver man jo ikke at være ekspert for at sige, at det selvfølgelig ikke er i tråd med Parisaftalen. Det er jo stik imod ånden i aftalen," siger Jens Hesselbjerg Christensen.
"Der er simpelthen selskaber på Grundforskningsfondens investeringsliste, som modarbejder den grønne omstilling, idet de planlægger at ekspandere med nye fossile projekter i lang tid fremover. Og som samtidig ikke har planer om en grøn omstilling, som er Paris-kompatibel, så som Shell og Total," siger Thomas Meinert Larsen.
Vil genoverveje investeringer
Fundats ville gerne have talt med en repræsentant for Danmarks Grundforskningsfond, men ingen fra fonden har ønsket at stille op til et interview. I stedet har vicedirektør Steen Marcus sendt Grundforskningsfondens svar på skrift.
Han fastholder, at fondens investeringer er i overensstemmelse med Parisaftalen. Herunder, at fonden ikke investerer i selskaber, som udvider produktionen af fossile brændstoffer i strid med Det Internationale Energiagenturs såkaldte Net Zero Emission scenarie for 2050.
Men, skriver Steen Marcus:
"Der er dog nogle selskaber i fondens portefølje, som ikke lever op til dette, men det har været fondens porteføljeforvalters vurdering, at disse virksomheder i et vist omfang har vist vilje til omstilling, for eksempel ved at selskabet har klimamål eller har taget de første skridt mod at omstille forretningen. Porteføljeforvalteren følger løbende udviklingen i disse selskaber, for eksempel Total, Shell og Occidental, for at følge op på, at omstillingen reelt sker. Fonden vil genoverveje disse investeringer."
Han skriver også, at fondens bestyrelse løbende vurderer fondens politik for ansvarlige investeringer, og at fondens bestyrelse overvejer, om man kan implementere de såkaldte ESG-kriterier for ansvarlige investeringer samt Parisaftalens mål "på andre måder end det sker på nuværende tidspunkt."
En række af selskaberne i jeres portefølje er i dag på danske pensionsselskabers eksklusionslister på grund af deres klimaskadelige aktiviteter. Hvad er argumentet for, at I bedst muligt understøtter Parisaftalens mål ved at have en mindre restriktiv investeringspolitik på klimaområdet end pensionskasserne?
"Fonden har ikke nogen holdning til danske pensionskassers eksklusionslister, da de enkelte pensionskasser kan bruge forskellige politikker, grænser, delmål og kilder, når de udarbejder deres eksklusionslister," skriver Steen Marcus.
Aktivt ejerskab
Grundforskningsfondens investeringer foretages i praksis af eksterne kapitalforvaltere, og fonden har siden 2018 haft en investeringskomite, anført af investeringsdirektør Per Skovsted, tidligere mangeårig investeringsdirektør i Villum Fonden og Velux Fonden, som blandt andet rådgiver bestyrelsen om investeringsstrategi og ansvarlig investeringspolitik.
På hjemmesiden kan man endvidere læse, at Grundforskningsfonden gennem sine kapitalforvaltere praktiserer såkaldt aktivt ejerskab, som kort fortalt dækker over, at aktionærer forsøger at skubbe virksomheder i en mere bæredygtig retning.
"Derfor bør fondens eksterne porteføljeforvaltere have en dialog med virksomheder, der ikke lever op til politikken for ansvarlige investeringer, og udøve deres stemmeret i vigtige spørgsmål," skriver Grundforskningsfonden.
Spørgsmålet om effekten af aktivt ejerskab har længe delt videnskaben. Ifølge forskere som professor Peter Løchte Jørgensen fra Aarhus Universitet, som selv sidder i Grundforskningsfondens investeringsudvalg, er der forskning, der taler for, at det kan gøre en forskel at indgå i ejerkredsen for fossile selskaber og tage dialogen med selskaberne – men det kræver en meget stor ejerandel, før truslen om frasalg har en betydning. Omvendt har professor Andreas Rasche fra Copenhagen Business School påpeget, at det er svært at finde mange eksempler på, at de store olieselskaber for alvor har skiftet retning på grund af pres fra aktionærerne.
Det er Danmarks Grundforskningsfonds vurdering, at vi, som investor i samarbejde med andre investorer, kan være med til at påvirke fossile selskaber gennem en dialog med ledelsen i selskaberne.
Steen Marcus – vicedirektør, Danmarks Grundforskningsfond
Senest har amerikanske forskere konkluderet, at aktivt ejerskab er et mere effektivt redskab til at få virksomheder til at reducere deres CO2-udledning end blot at frasælge de sorte aktier – i hvert fald når aktionærerne er store offentlige pensionskasser i USA.
"Aktivt ejerskab virker i det omfang, selskaberne lytter. Og hvis Grundforskningsfonden ikke kan dokumentere meget tydeligt, at det aktive ejerskab, som de beder deres forvaltere om at udøve, er virkelig progressivt og effektivt, så vil jeg mene, at de burde sælge de selskaber fra, som står bag fossil ekspansion. Ellers kan man ikke påstå, at man med henvisning til aktivt ejerskab ikke modarbejder Parisaftalen," siger Thomas Meinert Larsen.
Vicedirektør Steen Marcus fra Danmarks Grundforskningsfond medgiver, at diskussionen om effekten af aktivt ejerskab altid vil være til stede.
"Det er Danmarks Grundforskningsfonds vurdering, at vi, som investor i samarbejde med andre investorer, kan være med til at påvirke fossile selskaber gennem en dialog med ledelsen i selskaberne. Ved at sælge selskaberne, især dem som faktisk har en plan for at nå Parisaftalen, mindskes de pågældende selskabers incitament til omstillingen," skriver han med henvisning til det nye amerikanske studie.
"Ikke engang greenwashing"
Grundforskningsfonden måler og offentliggør endvidere CO2-aftrykket fra porteføljen. Fonden offentliggør således to tal for porteføljens CO2-udledning i forhold til henholdsvis selskabernes værdi og deres omsætning, som den sammenholder med det såkaldte MSCI World Index, et globalt aktieindeks med godt 1.500 virksomheder fra 23 udviklede lande.
Her ligger Grundforskningsfondens aktieportefølje på et CO2-aftryk – forstået som selskabernes udledninger i forhold til deres værdi – på 47,8 tons, mens det globale aktieindeks har et gennemsnit på 49,1. Måler man i stedet på selskabernes udledninger i forhold til omsætningen og deres vægt i porteføljen, ligger Grundforskningsfondens aktieportefølje på 113,9 tons, mens aktieindeksets gennemsnit ligger på 120,1. En sammenligning, der kan være vanskelig for udenforstående at afkode. Men, forklarer Thomas Meinert Larsen:
"Tallene i Grundforskningsfondens aktieportefølje og tallene i MSCI World ligger meget tæt på hinanden. Og benchmarket for MSCI World er jo et gennemsnit for en række af verdens børsnoterede aktieselskaber. Det er dem, der i dag samlet set har aktiviteter, som bringer os i retning af en global opvarmning, der overskrider Parisaftalen," siger Thomas Meinert Larsen.
"Så sammenligningen vidner overhovedet ikke om grønne investeringer. Grundforskningsfonden lægger sig i midten og opfører sig præcis ligesom resten af verden," siger han.
Samme pointe fremhæver Jens Hesselbjerg Christensen.
"Når man ligger tæt på et benchmark, som er et gennemsnit, så kan man ikke gå ud og skilte med, at man på nogen måde er førende på den grønne omstilling. Det her er jo ikke engang greenwashing; det er snarere at udstille, at man har sorte investeringer," siger han.
Spørger man Steen Marcus fra Danmarks Grundforskningsfond, er det da heller ikke fondens ambition at være førende indenfor den grønne omstilling.
"Fonden har aldrig skiltet med, at fonden 'på nogen måde er førende på den grønne omstilling'. Fondens politik for ansvarlige investeringer fremgår af fondens hjemmeside, og fonden investerer efter, hvad der står i politikken," skriver han.
Kun en del af billedet
Endvidere omfatter de tal, som Grundforskningsfonden måler sig selv på, kun de direkte udledninger fra selskabernes egne aktiviteter og fra deres forbrug af ekstern energi, kendt som scope 1 og scope 2. Tallene omfatter ikke selskabernes øvrige emissioner, kendt som scope 3, som eksempelvis tæller de indirekte emissioner fra anlægsaktiviteter, affald eller fra underleverandører. Scope 3 udgør hovedparten af virksomhedernes emissioner, og i særligt emissionstunge sektorer kan de udgøre op til 90 procent af udledningerne.
"Det er et væsentligt forbehold, at Grundforskningsfonden kun indregner scope 1 og scope 2. Det er kun en delmængde af aktieporteføljens klimaaftryk. Så den klimabelastning, de fossile selskaber har i forbindelse med scope 3, kan man ikke se i disse tal," siger Thomas Meinert Larsen.
Alle danske pensionsselskaber har siden sidste år rapporteret om både scope 1, 2 og 3 som led i EU's nye rapporteringskrav.
Hos Grundforskningsfonden er det ambitionen at inkludere tallene for scope 3 i fremtiden, skriver Steen Marcus.
"Danmarks Grundforskningsfond er enig i, at man som investor bør kunne oplyse både scope 1, 2 og 3, men det har ikke været muligt at få pålidelige tal for scope 3 fra fondens porteføljeforvalter for 2022. Det er fondens mål at kunne offentliggøre scope 3-tallene, men fonden vil kun offentliggøre tallene, hvis kvaliteten er god nok."
